Sennepsfrøet, surdejen og Daniels sten

I forlængelse af artiklen fra sidste uge, har jeg besluttet at bruge lidt tid på at betragte et par af de lignelser om Himmeriget, som Jesus fortæller i Matthæusevangeliet, nemlig lignelserne om sennepsfrøet og om surdejen i Matthæus 13,31-33:

Han fortalte dem en anden lignelse: »Himmeriget ligner et sennepsfrø, som en mand tog og såede i sin mark.  Det er mindre end alle andre frø, men når det vokser op, er det større end alle andre planter og bliver et helt træ, så himlens fugle kommer og bygger rede i dets grene.«

Han fortalte dem en anden lignelse: »Himmeriget ligner en surdej, som en kvinde tog og kom i tre mål hvedemel, til det hele var gennemsyret.«

Matt 13,31-33

Det himmelske kongerige

Inden vi går videre, er det værd at bemærke at ”himmeriget” egentlig betyder det himmelske kongerige. Der er rent sprogligt på græsk en meget tydelig sammenhæng mellem ordet for konge (basileus) og for kongerige (basileia).

Det himmelske kongerige er det kongerige, som Kristus kom fra himlen ned på jorden for at annoncere og tilvejebringe. Han prædikede at kongeriget var kommet nær, at det var lige på trapperne. Og i Matthæusevangeliets slutning proklamerer han, at kongeriget er blevet en realitet, med ordene: ”Mig er givet al magt i himlen og på jorden” (Matt 28,18). Ved sin død og opstandelse overvandt vor Herre Satans magt og spredte mørket magter. Han bragt liv og uforgængelighed for dagen. Han satte sig på tronen.

Disse to lignelser handler om dette himmelske kongerige, som i Kristus er kommet fra himlen og ned på jorden. Lignelserne hører sammen og har det samme budskab med lidt forskellige vinkler. De handler om hvordan himmeriget ser ud. Begge taler om noget, der har en lille og uanselig begyndelse, som virker langsomt, men dog med en mægtig kraft, og som i den sidste ende udretter noget meget stort.

Således ser Kristi kongerige til at starte med uanseligt ud. Det er ikke mægtigt for denne verdens øjne. Med jordiske øjne var det blot en lille gruppe galilæiske fiskere, der havde startet en ny jødisk sekt. Men dette kongeriges kraft ligger ikke i kødelig magt, men i evangeliets og Åndens kraft.

Daniels sten

Det er værd at lægge mærke til de gammeltestamentlige paralleller til Jesu lignelse. En af disse finder vi i Daniel 2, hvor Nebukadnesar drømte om en billedstøtte, der blev væltet af en sten. Billedstøtten symboliserede de kongeriger, der indtil Kristi komme skulle dominere Israel. Men mens Nebukadnesar så på billedstøtten,

”blev en sten revet løs, men ikke ved menneskehånd; den ramte billedstøttens fødder af jern og ler og knuste dem. Derefter knustes på én gang jernet, leret, kobberet, sølvet og guldet; det blev ført bort af vinden som avner på en tærskeplads om sommeren og var sporløst forsvundet. Men stenen, der ramte billedstøtten, blev til et stort bjerg, der fyldte hele jorden.”

Dan 2,34-35

Her tales der om et kongerige, der skal tilintetgøre alle andre kongeriger. Og da Jesus prædikede Guds rige, må de jøder der kendte deres Bibel, vide at Guds rige, skulle komme som der stod skrevet i Daniels bog. Hvis de læste efter, ville de vide, at de levede i den tid, som der stod skrevet om:

I de kongers dage skal himlens Gud oprette et kongerige, som i al evighed ikke skal gå til grunde, og intet andet folk skal få kongemagten. Det skal knuse og tilintetgøre alle de andre kongeriger, men selv skal det bestå i al evighed ”

Dan 2,44

Men Daniel beskriver dette kongedømme som en sten, der vokser til et stort bjerg. Det sker ikke på én dag. Det fylder ikke jorden på en dag. Det er det samme, som Jesu lignelser slår fast. Evangeliets kraft er ikke en ydre kraft, der gennemtvinger en ny verdensorden. Det er Åndens usynlige, men dog almægtige kraft.

Når Jesus siger at Himmeriget er kommet nær, handler det om at Daniels sten er kommer rullende. Riget er ved at blive etableret.

Træet et symbol på kongemagt

Det er også værd at bemærke, at Jesus i sin beskrivelse at sennepstræets blomstring, (det bliver ”større end alle andre planter og bliver et helt træ, så himlens fugle kommer og bygger rede i dets grene”) refererer til de mange steder i det Gamle Testamente hvor kongemagt sammenlignes med træer.

I Dommerbogen 9 bliver Abimelek og de andre af Gideons sønner sammenlignet med skovens træer og Abimeleks grusomme og uretfærdige kongemagt sammenlignes med en tjørnebusk.

I Ezekiel 17 sammenlignes Judas sidste konger først med et cedertræ og så med et vintræ, der i sin svaghed må krybe under andre konger. Men Herren lover at han en dag vil plante et skud fra det høje cedertræ:

På Israels højeste bjerg planter jeg det. Det skal sætte grene og bære frugt, så det bliver et prægtigt træ; alle vingede fugle skal bo i det, i nålehangets skygge skal de bo.  Så skal alle skovens træer forstå, at jeg er Herren. Jeg ydmyger det høje træ og ophøjer det lave, jeg lader det friske træ visne og lader det visne blomstre. Jeg, Herren, har talt, og jeg vil gøre det.

Ez 17,23-24

Således forudsiger Ezekiel Kristi kongedømme.

I Daniel 4 bliver Nebukadnesars kongemagt sammenlignet med et stort træ, i hvis grene himlens fugle bygger rede og under hvis skygge jordens dyr finder hvile. Således levede mange folkeslag under Babylons beskyttelse og måtte underordne sig for at kunne leve i tryghed. Men Nebukadnesars træ blev hugget om og hans kongemagt blev taget fra ham, indtil han ydmygede sig under Gud.

Men nu omtaler Jesus sit eget kongedømme som et sennepstræ, der lige så langsomt bliver stort. Og således ser Kristi kongedømme ud i denne verden. Da Jesus fór til himmels og satte sig ved Faderens højre hånd, var Kristi herredømme en etableret realitet. Men vi ser endnu ikke alt underlagt ham (Hebr 2,8), men vi ved at Faderen nu er i gang med at lægge alt under hans fødder (1 Kor 15,25).

Lad os derfor være ved godt mod. Kristus har taget sæde på sin herligheds trone. Og himmeriget vokser ganske umærkeligt, men dog ustandseligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *