Man ser snart overalt kvindelige præster, både i fri- og folkekirker. Dette er en ny ting i kirkens historie, noget som i tidligere århundreder var fuldstændig utænkeligt. Hermed et par tanker om hvorfor der ikke er plads til præstinder i kristne kirker.
1. Bibelens klare ord
Et godt sted at starte er Bibelen! Selv en overfladisk læsning gør det helt klart, at kvindelige præster ikke er tilladt. Det nye Testamente siger, at kun mænd kan blive præster eller ”ældste” (1 Timotheus 3 og Titus 1).
Apostlen Paulus forbyder flere steder at kvinder underviser, taler og leder i menigheden. Det er fuldstændig klart. I 1. Korintherbrev 14, siger han at det ikke ”sømmer sig” for en kvinde at tale i menigheden. Der er altså tale om hvad der er sømmeligt eller værdigt, hvad der er smukt i Guds øjne. Og i 1. Timotheus 2,11-12 siger apostlen: ”En kvinde skal lade sig belære i stilhed og underordne sig i alt; men at undervise tillader jeg ikke en kvinde, heller ikke at bestemme over manden; hun skal leve i stilhed”. Og i de følgende vers forklarer han sit bud med Guds skabelsesorden og med syndefaldet (vers13-14).
2. Skabelsesordningen
Dette klare forbud er ikke en kulturel ejendommelig ved den antikke verden, som vi nu med tiden er vokset fra. Det har sin rod i Guds skabelsesorden. Mand og kvinde er en helt grundlæggende dualitet som gennemsyrer skabelsesværket. Kønsroller – de naturlige forskelle mellem mænd og kvinder – er et udtryk for en guddommelig ”dans”, som åbenbarer Guds herlighed i skaberværket.
Manden blev skabt først, derefter kvinden. Kvinden blev taget fra manden, men manden kommer fra kvinden. Den ene er intet uden den anden. Kvinden er mandens krone, hans ære og herlighed (1 Kor 11,7-9). Der er gennemgribende forskelle mellem mænd og kvinder, både psykologiske og fysiske forskelle (1 Peter 3,7). I et ægteskab er manden hovedet, kvinden er legemet. Manden er kaldet til at elske sin hustru som sit eget legeme og lægge sit liv ned for sin hustru, idet han efterligner Kristus (Efeserbrevet 5,21-33).
Disse grundlæggende forskelle mellem mænd og kvinder betyder, at det er naturligt for en mand at tale med autoritet til en menighed. Det er det ikke for en kvinde. Det ved enhver, som tænker godt efter (se 1 Kor 11,13). (Dermed er det ikke sagt, at alle mænd evner at tale med autoritet). I gudstjenesten (som i hele livet) bør vi ære Gud Herrens hellige skabelsesorden. Vi bør forsøge med værdighed at opretholde de skel og den orden, som Gud har lagt ned i skaberværket.
3. Præsten repræsenterer Kristus over for menigheden
Denne skabelsesorden – denne ”guddommelige dans”, hvor der er en smuk og dyb naturlig forskel og rollefordeling i forholdet mellem mand og kvinde, peger hen på en endnu dybere sandhed: Nemlig det mystiske ægteskab mellem Gud og hans folk, mellem Kristus og Kirken. I dette mystiske ægteskab er Kristus vor himmelske ægtemand og Kirken hans hellige brud. Kristus kom og lagde sit liv ned for kirken, og vandt hende med sit blod.
Dette har en stor betydning for vore gudstjenester. En gudstjeneste er ikke et eller andet møde vi selv arrangerer. Det er et pagtsmøde, som Gud har arrangeret mellem sig selv og sit folk. Det er et helligt møde, hvor Kristus i stor nåde besøger os, taler sit evangelium til os og bespiser os i den hellige Nadver.
En præst er kaldet til at repræsentere Kristus. Apostlen Paulus siger, at han og de andre forkyndere er ”udsendinge på Kristi vegne, idet Gud så at sige formaner gennem os” (2 Korinther 5,20). Lidt senere i samme brev sammenligner Paulus sig selv med en trolover, der fører kirken til Kristus (2 Korinther 11,2). En præst er en symbolsk repræsentation af Kristus, og han taler på Kristi vegne til menigheden.
En præst må være en mand, for at kunne være Kristi repræsentant over for menigheden. Han møder menigheden og taler på Kristi vegne. En kvindelig præst vender op og ned på det guddommelige mysterium, at Kristus er kirkens guddommelige brudgom.
Faktisk bliver en kvindelig præst bliver således til en ”præstinde”. For hun kan ikke være en repræsentant for Kristus. Det er en symbolsk umulighed. Derfor kommer hun til at repræsentere en gud, som ikke er den kristne Gud.
For at opsummere: At have kvindelige præster:
1. er direkte ulydighed mod Gud bud
2. vender op og ned på den naturlige orden
3. tegner fordrejet billede af Kristus