Reformatios nye Youtube-kanal

Reformatio har også fået en youtube-kanal, som I kan finde her: https://www.youtube.com/@nicaenum

Planen er I første omgang at synge igennem Salmernes Bog på traditionel vis. Det håber jeg mange af jer vil lytte med på.

I den sammenhæng vil jeg også lave videoer til hver salme, med en lille udlægning og forklaring af salmen. Vi begynder med Salme 1, som du kan høre udlagt her:

Hvis du endnu ikke har hørt indspilningen af salme 1, finder du den her: https://www.youtube.com/watch?v=5HTie7PaGBQ

Må det være til jeres opbyggelse og frem for alt Gud til ære!

Elsk dine fjender

Jesus siger ikke, at kristne ingen fjender har, eller at vi ingen fjender bør have. Han siger at vi skal elske vores fjender. Andetsteds siger han at vi skal juble og glæde os, hvis verden hader os. Dog skal vi samtidig holde fred med alle, så vidt det står til os. Og det siges i de pastorale breve at en præst skal have et godt omdømme blandt dem udenfor. Han skal med andre ord være respekteret og vellidt – og hvis han er forhadt, bør det ikke skyldes en karakterfejl, men fordi han følger sandheden.

Men der er noget galt, hvis alle synes godt om os og taler godt om os. Vi bør ikke være mennesker til behag. Hvis vi er mennesker til behag, kan vi ikke være kristi tjenere og da kan vi ikke være en profetisk røst til omvendelse og frelse.

Er vi rede til at tale med profetisk autoritet til vort frafaldne land? Kalder vi til omvendelse og bod? Det vil være et udtryk for sand kærlighed. Det vil også skaffe os fjender. Det vil medføre modstand, en modstand vi ikke vil møde, hvis vi blot holder opbyggelige møder i egne rækker. Det kræver mod og Åndens kraft. Jeg beder om, at jeg selv må blive udrustet til at tale med mod og med Åndens autoritet til mine medmennesker.

Vi må elske vore medmennesker, og det indebærer at vi må kalde vort ugudelige land til omvende fra afgudsdyrkelse, utugt, sodomi, barnemord og griskhed.

Og da må vi huske at elske vores fjender og bede inderligt for dem der hader os.

Som om det ikke var slemt nok i forvejen…

Den seneste udtalelse om abort fra Det Uetiske Råd er nu blevet offentliggjort, og ikke overraskende ønsker de endnu friere rammer for barnemordere.

Jeg finder det interessant, at der ofte tales om at abortspørgsmålet er et “vanskeligt emne” eller et “etisk dilemma”. Men hvorfor er det dog det? Hvis der intet forkasteligt er i at fjerne en lille klump celler på 6 cm i længden, hvorfor er det så slemt at komme af med en lidt større svulst, der vokser inden i dig? Hvorfor kan man ikke dræbe celleklumpen helt indtil fødslen? Og hvad med bagefter…? Og hvorfor ikke? Ved hvilken autoritet, beslutter man, at det er blevet forkert?

Ja, måske synes vi, at det er et vanskeligt emne, fordi vi godt ved, at der ikke blot er tale om en lille klump celler, men om et menneskeliv. Hvor meget vi end vil, kan vi ikke fjerne os fra den realitet, at det er menneske skabt i Guds billede og at det er en forbrydelse at myrde livets frugt.

Der ligger en enorm skyld over vort land og mange er ved at blive psykisk syge på grund af deres skyldfølelse. At myrde børn er ikke en lille forbrydelse. Det er uskyldigt blod, der råber til Gud om hævn.

Daniels dyr og Løven af Judas stamme

I Åbenbaringsbogens femte kapitel læser vi om en bogrulle, der er er i højre hånd på ham, der sidder på tronen. Denne bogrulle kunne ingen i himlen eller på jorden åbne – undtagen ”Løven af Judas stamme” (Åb. 5,5). Dette er Kristus, og han beskrives også som det slagtede lam. Det er ham, som i Åbenbaringsbogen 5 modtager magt og myndighed fra Faderen. Men hvad er baggrunden for dette billede? Jeg er overbevist om, at der blandt andet er en reference til Daniels bog.

I det hele taget er Johannes Åbenbaring fuld af referencer til det Gamle Testamente, og herunder særligt til Daniels bog. I begyndelsen af Åbenbaringsbogen får vi en reference fra Daniel 7:

Se han kommer på skyerne, og hvert øje skal se ham, også de, som har gennemboret ham; og alle jordens [el. landets] folkestammer skal jamre over ham

Joh. Åb. 1,7

Menneskesønnen

Dette udsagn i begyndelsen af Johannes’ Åbenbaring, som i øvrigt har af stor betydning for en ret forståelse af hele bogen, har sin baggrund i Daniel 7,13 (og desuden Zak. 12,10). I Daniels bog er der i sammenhængen tale om en ”menneskesøn”, der skal komme på skyerne til den Gamle af Dage og kongedømmet skal overdrages i hans hænder. Inden da har Daniel beskrevet, hvordan fire forskellige dyr efter hinanden er steget op af havet og er blevet givet magt fra Gud. Men nu sætter Gud retten og holder om (Dan 7,10), og da bliver disse dyr dømt, og det er Menneskesønnen, som får overdraget ”herredømme, ære og kongerige”.

Billedstøtten i Daniel 2

De fire dyr i Daniel 7 er ganske parallelle til billedstøtten i Nebukadnesars drøm i Daniel 2, hvor billedstøttens forskellige dele repræsenterer fire kongeriger, som skulle opstå. De fleste fortolkere er enige om, at disse fire kongedømmer repræsenterer først det babyloniske rige, så det medio-persiske rige, siden Alexanders den stores græske rige, der bliver delt i fire kongeriger, og til sidst det romerske rige. Det var de disse fire riger, der kom til at dominere Israels historie fra Daniels tid og i de næste fem hundrede år indtil Messias’ komme.

Nebukadnesars drøm indeholder en herlig profeti: En sten bliver en sten revet løs, men ikke ved menneskehånd – og denne sten vælter billedstøtten. Og stenen vokser til et stort bjerg, der fylder jorden (Dan. 2,35). Der er tale om at de ugudelige kongeriger må vige for Guds kongerige, der skal blive åbenbaret på Romerrigets tid. For Daniel skriver: ”I de [dvs. de romerske] kongers dage skal himlens Gud oprette et kongerige, som i al evighed ikke skal gå til grunde, og intet andet folk skal få kongemagten.” (Dan. 2,44).

De fire dyr

I Daniel 7 er billedet ændret til fire dyr, der skal stige op af vandet, det ene mere frygtindgydende end det andet. Igen repræsenterer dyrene de samme fire kongeriger. Vi får på mange måder en mere udførlig beskrivelse, især når det gælder det fjerde dyr, der er mere frygtindgydende end de andre, og som har mange horn, hvilket repræsenterer forskellige konger. Men der står skrevet:

Derpå så jeg dette: Jeg så, at dyret blev dræbt på grund af de store ord, som hornet talte; dets krop blev tilintetgjort og overgivet til den flammende ild.  Herredømmet blev også taget fra de andre dyr, og deres levetid blev begrænset til en fastsat tid.  I nattesynerne så jeg dette:

Med himlens skyer kom en,
der så ud som en menneskesøn;
han kom hen til den gamle af dage
og blev ført frem for ham.
Herredømme, ære og kongerige blev givet ham;
alle folk, stammer og tungemål tjente ham.
Hans herredømme er et evigt herredømme, som ikke skal forgå,
hans kongerige skal ikke gå til grunde.

Dan. 7,11-14

Pointen med profetien i Daniel 7 er, at Gud vil opfylde de mange løfter til Israel, og han vil tage magten fra disse jordiske konger og i stedet overdrage kongedømmet til Menneskesønnen, og Han skal regere over sit folk til evig tid.

Løven af Judas stamme

Når vi således læser i Åbenbaringsbogen 5 om Løven af Judas stamme, der bliver overdraget bogrullen (hvilket i sammenhængen blandt andet symboliserer domsmagt) – da er det en reference til dyrene i Daniel 7. Tidligere har andre herskere regeret. Andre kongeriger har haft magten. Men nu er magten taget fra dem og overdraget til Løven af Judas stamme. Og denne løve er også et lam – det slagtede Lam – som døde for vore synder og løskøbte os. Han kan åbne bogrullen. Han modtager domsmagt. Og resultatet er at alle væsner falder ned for Lammet. Lammet modtager tilbedelse og magt over alt.

 Lammet, det slagtede, er værdigt til at få magt og rigdom og visdom og styrke og ære og lov og pris.

Joh. Åb. 5,12

Denne konge er ikke som de andre. Han er ikke hård og brutal. Han er mild som et lam. Og dog er han frygtindgydende som en løve. Hans kongedømme er ikke som jordens konger, men han nu indsat som ”herskeren over jordens konger”.

Johannes Åbenbaring 5 handler ikke om en fremtidig begivenhed, men det som nu er sket. Kristus forkyndte, at ”Guds kongedømme er kommet nær” (fx Mark 1,15). Han overvandt Satans magt og blev kronet som konge, da han tog sæde ved Faderens højre hånd. Gud har gjort ham “både til Herre og til Kristus” (Apg 2,36). Alle jordiske konge er ham underlagt. Og han siger selv: ”Mig er givet al magt i himlen og på jorden…” (Matt. 28,18).

Han er Løven af Judas Stamme. Han er det slagtede lam, som er værdigt til at få al magt og rigdom og visdom og styrke og ære og lov og pris.