Jesus siger ikke, at kristne ingen fjender har, eller at vi ingen fjender bør have. Han siger at vi skal elske vores fjender. Andetsteds siger han at vi skal juble og glæde os, hvis verden hader os. Dog skal vi samtidig holde fred med alle, så vidt det står til os. Og det siges i de pastorale breve at en præst skal have et godt omdømme blandt dem udenfor. Han skal med andre ord være respekteret og vellidt – og hvis han er forhadt, bør det ikke skyldes en karakterfejl, men fordi han følger sandheden.
Men der er noget galt, hvis alle synes godt om os og taler godt om os. Vi bør ikke være mennesker til behag. Hvis vi er mennesker til behag, kan vi ikke være kristi tjenere og da kan vi ikke være en profetisk røst til omvendelse og frelse.
Er vi rede til at tale med profetisk autoritet til vort frafaldne land? Kalder vi til omvendelse og bod? Det vil være et udtryk for sand kærlighed. Det vil også skaffe os fjender. Det vil medføre modstand, en modstand vi ikke vil møde, hvis vi blot holder opbyggelige møder i egne rækker. Det kræver mod og Åndens kraft. Jeg beder om, at jeg selv må blive udrustet til at tale med mod og med Åndens autoritet til mine medmennesker.
Vi må elske vore medmennesker, og det indebærer at vi må kalde vort ugudelige land til omvende fra afgudsdyrkelse, utugt, sodomi, barnemord og griskhed.
Og da må vi huske at elske vores fjender og bede inderligt for dem der hader os.