Man ser snart overalt kvindelige pr\u00e6ster, b\u00e5de i fri- og folkekirker. Dette er en ny ting i kirkens historie, noget som i tidligere \u00e5rhundreder var fuldst\u00e6ndig ut\u00e6nkeligt. Hermed et par tanker om hvorfor der ikke er plads til pr\u00e6stinder i kristne kirker.<\/p>\n\n\n\n
Et godt sted at starte er Bibelen! Selv en overfladisk l\u00e6sning g\u00f8r det helt klart, at kvindelige pr\u00e6ster ikke er tilladt. Det nye Testamente siger, at kun m\u00e6nd kan blive pr\u00e6ster eller \u201d\u00e6ldste\u201d (1 Timotheus 3 og Titus 1).<\/p>\n\n\n\n
Apostlen Paulus forbyder flere steder at kvinder underviser, taler og leder i menigheden. Det er fuldst\u00e6ndig klart. I 1. Korintherbrev 14, siger han at det ikke \u201ds\u00f8mmer sig\u201d for en kvinde at tale i menigheden. Der er alts\u00e5 tale om hvad der er s\u00f8mmeligt eller v\u00e6rdigt, hvad der er smukt i Guds \u00f8jne. Og i 1. Timotheus 2,11-12 siger apostlen: \u201dEn kvinde skal lade sig bel\u00e6re i stilhed og underordne sig i alt; men at undervise tillader jeg ikke en kvinde, heller ikke at bestemme over manden; hun skal leve i stilhed\u201d. Og i de f\u00f8lgende vers forklarer han sit bud med Guds skabelsesorden og med syndefaldet (vers13-14).<\/p>\n\n\n\n
Dette klare forbud er ikke en kulturel ejendommelig ved den antikke verden, som vi nu med tiden er vokset fra. Det har sin rod i Guds skabelsesorden. Mand og kvinde er en helt grundl\u00e6ggende dualitet som gennemsyrer skabelsesv\u00e6rket. K\u00f8nsroller \u2013 de naturlige forskelle mellem m\u00e6nd og kvinder \u2013 er et udtryk for en guddommelig \u201ddans\u201d, som \u00e5benbarer Guds herlighed i skaberv\u00e6rket.<\/p>\n\n\n\n
Manden blev skabt f\u00f8rst, derefter kvinden. Kvinden blev taget fra manden, men manden kommer fra kvinden. Den ene er intet uden den anden. Kvinden er mandens krone, hans \u00e6re og herlighed (1 Kor 11,7-9). Der er gennemgribende forskelle mellem m\u00e6nd og kvinder, b\u00e5de psykologiske og fysiske forskelle (1 Peter 3,7). I et \u00e6gteskab er manden hovedet, kvinden er legemet. Manden er kaldet til at elske sin hustru som sit eget legeme og l\u00e6gge sit liv ned for sin hustru, idet han efterligner Kristus (Efeserbrevet 5,21-33).<\/p>\n\n\n\n
Disse grundl\u00e6ggende forskelle mellem m\u00e6nd og kvinder betyder, at det er naturligt for en mand at tale med autoritet til en menighed. Det er det ikke for en kvinde. Det ved enhver, som t\u00e6nker godt efter (se 1 Kor 11,13). (Dermed er det ikke sagt, at alle m\u00e6nd evner at tale med autoritet). I gudstjenesten (som i hele livet) b\u00f8r vi \u00e6re Gud Herrens hellige skabelsesorden. Vi b\u00f8r fors\u00f8ge med v\u00e6rdighed at opretholde de skel og den orden, som Gud har lagt ned i skaberv\u00e6rket.<\/p>\n\n\n\n
Denne skabelsesorden \u2013 denne \u201dguddommelige dans\u201d, hvor der er en smuk og dyb naturlig forskel og rollefordeling i forholdet mellem mand og kvinde, peger hen p\u00e5 en endnu dybere sandhed: Nemlig det mystiske \u00e6gteskab mellem Gud og hans folk, mellem Kristus og Kirken. I dette mystiske \u00e6gteskab er Kristus vor himmelske \u00e6gtemand og Kirken hans hellige brud. Kristus kom og lagde sit liv ned for kirken, og vandt hende med sit blod.<\/p>\n\n\n\n
Dette har en stor betydning for vore gudstjenester. En gudstjeneste er ikke et eller andet m\u00f8de vi selv arrangerer. Det er et pagtsm\u00f8de, som Gud har arrangeret mellem sig selv og sit folk. Det er et helligt m\u00f8de, hvor Kristus i stor n\u00e5de bes\u00f8ger os, taler sit evangelium til os og bespiser os i den hellige Nadver.<\/p>\n\n\n\n
En pr\u00e6st er kaldet til at repr\u00e6sentere Kristus. Apostlen Paulus siger, at han og de andre forkyndere er \u201dudsendinge p\u00e5 Kristi vegne, idet Gud s\u00e5 at sige formaner gennem os\u201d (2 Korinther 5,20). Lidt senere i samme brev sammenligner Paulus sig selv med en trolover, der f\u00f8rer kirken til Kristus (2 Korinther 11,2). En pr\u00e6st er en symbolsk repr\u00e6sentation af Kristus, og han taler p\u00e5 Kristi vegne til menigheden.<\/p>\n\n\n\n
En pr\u00e6st m\u00e5 v\u00e6re en mand, for at kunne v\u00e6re Kristi repr\u00e6sentant over for menigheden. Han m\u00f8der menigheden og taler p\u00e5 Kristi vegne. En kvindelig pr\u00e6st vender op og ned p\u00e5 det guddommelige mysterium, at Kristus er kirkens guddommelige brudgom.<\/p>\n\n\n\n
Faktisk bliver en kvindelig pr\u00e6st bliver s\u00e5ledes til en \u201dpr\u00e6stinde\u201d. For hun kan ikke v\u00e6re en repr\u00e6sentant for Kristus. Det er en symbolsk umulighed. Derfor kommer hun til at repr\u00e6sentere en gud, som ikke er den kristne Gud.<\/p>\n\n\n\n
For at opsummere: At have kvindelige pr\u00e6ster:<\/p>\n\n\n\n
1. er direkte ulydighed mod Gud bud<\/p>\n\n\n\n
2. vender op og ned p\u00e5 den naturlige orden<\/p>\n\n\n\n
3. tegner fordrejet billede af Kristus<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Man ser snart overalt kvindelige pr\u00e6ster, b\u00e5de i fri- og folkekirker. Dette er en ny ting i kirkens historie, noget som i tidligere \u00e5rhundreder var fuldst\u00e6ndig ut\u00e6nkeligt. Hermed et par tanker om hvorfor der ikke er plads til pr\u00e6stinder i kristne kirker. 1. Bibelens klare ord Et godt sted at starte er Bibelen! Selv en … L\u00e6s videre “Kvindelige \u201dpr\u00e6ster\u201d”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"inline_featured_image":false,"footnotes":""},"categories":[12],"tags":[13],"class_list":["post-44","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-kirkeliv","tag-kirke"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/reformatio.org\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/44","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/reformatio.org\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/reformatio.org\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/reformatio.org\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/reformatio.org\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=44"}],"version-history":[{"count":2,"href":"http:\/\/reformatio.org\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/44\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":46,"href":"http:\/\/reformatio.org\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/44\/revisions\/46"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/reformatio.org\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=44"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/reformatio.org\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=44"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/reformatio.org\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=44"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}