I forl\u00e6ngelse af artiklen fra sidste uge, har jeg besluttet at bruge lidt tid p\u00e5 at betragte et par af de lignelser om Himmeriget, som Jesus fort\u00e6ller i Matth\u00e6usevangeliet, nemlig lignelserne om sennepsfr\u00f8et og om surdejen i Matth\u00e6us 13,31-33:<\/p>\n\n\n\n
\nHan fortalte dem en anden lignelse: \u00bbHimmeriget ligner et sennepsfr\u00f8, som en mand tog og s\u00e5ede i sin mark. Det er mindre end alle andre fr\u00f8, men n\u00e5r det vokser op, er det st\u00f8rre end alle andre planter og bliver et helt tr\u00e6, s\u00e5 himlens fugle kommer og bygger rede i dets grene.\u00ab<\/p>\n\n\n\n
Han fortalte dem en anden lignelse: \u00bbHimmeriget ligner en surdej, som en kvinde tog og kom i tre m\u00e5l hvedemel, til det hele var gennemsyret.\u00ab<\/p>\nMatt 13,31-33<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n
Det himmelske kongerige<\/h2>\n\n\n\n
Inden vi g\u00e5r videre, er det v\u00e6rd at bem\u00e6rke at \u201dhimmeriget\u201d egentlig betyder det himmelske kongerige. Der er rent sprogligt p\u00e5 gr\u00e6sk en meget tydelig sammenh\u00e6ng mellem ordet for konge (basileus) og for kongerige (basileia).<\/p>\n\n\n\n
Det himmelske kongerige er det kongerige, som Kristus kom fra himlen ned p\u00e5 jorden for at annoncere og tilvejebringe. Han pr\u00e6dikede at kongeriget var kommet n\u00e6r, at det var lige p\u00e5 trapperne. Og i Matth\u00e6usevangeliets slutning proklamerer han, at kongeriget er blevet en realitet, med ordene: \u201dMig er givet al magt i himlen og p\u00e5 jorden\u201d (Matt 28,18). Ved sin d\u00f8d og opstandelse overvandt vor Herre Satans magt og spredte m\u00f8rket magter. Han bragt liv og uforg\u00e6ngelighed for dagen. Han satte sig p\u00e5 tronen.<\/p>\n\n\n\n
Disse to lignelser handler om dette himmelske kongerige, som i Kristus er kommet fra himlen og ned p\u00e5 jorden. Lignelserne h\u00f8rer sammen og har det samme budskab med lidt forskellige vinkler. De handler om hvordan himmeriget ser ud. Begge taler om noget, der har en lille og uanselig begyndelse, som virker langsomt, men dog med en m\u00e6gtig kraft, og som i den sidste ende udretter noget meget stort.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5ledes ser Kristi kongerige til at starte med uanseligt ud. Det er ikke m\u00e6gtigt for denne verdens \u00f8jne. Med jordiske \u00f8jne var det blot en lille gruppe galil\u00e6iske fiskere, der havde startet en ny j\u00f8disk sekt. Men dette kongeriges kraft ligger ikke i k\u00f8delig magt, men i evangeliets og \u00c5ndens kraft.<\/p>\n\n\n\n
Daniels sten<\/h2>\n\n\n\n
Det er v\u00e6rd at l\u00e6gge m\u00e6rke til de gammeltestamentlige paralleller til Jesu lignelse. En af disse finder vi i Daniel 2, hvor Nebukadnesar dr\u00f8mte om en billedst\u00f8tte, der blev v\u00e6ltet af en sten. Billedst\u00f8tten symboliserede de kongeriger, der indtil Kristi komme skulle dominere Israel. Men mens Nebukadnesar s\u00e5 p\u00e5 billedst\u00f8tten,<\/p>\n\n\n\n
\n\u201dblev en sten revet l\u00f8s, men ikke ved menneskeh\u00e5nd; den ramte billedst\u00f8ttens f\u00f8dder af jern og ler og knuste dem. Derefter knustes p\u00e5 \u00e9n gang jernet, leret, kobberet, s\u00f8lvet og guldet; det blev f\u00f8rt bort af vinden som avner p\u00e5 en t\u00e6rskeplads om sommeren og var sporl\u00f8st forsvundet. Men stenen, der ramte billedst\u00f8tten, blev til et stort bjerg, der fyldte hele jorden.\u201d <\/p>\nDan 2,34-35<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n
Her tales der om et kongerige, der skal tilintetg\u00f8re alle andre kongeriger. Og da Jesus pr\u00e6dikede Guds rige, m\u00e5 de j\u00f8der der kendte deres Bibel, vide at Guds rige, skulle komme som der stod skrevet i Daniels bog. Hvis de l\u00e6ste efter, ville de vide, at de levede i den tid, som der stod skrevet om:<\/p>\n\n\n\n
\nI de kongers dage skal himlens Gud oprette et kongerige, som i al evighed ikke skal g\u00e5 til grunde, og intet andet folk skal f\u00e5 kongemagten. Det skal knuse og tilintetg\u00f8re alle de andre kongeriger, men selv skal det best\u00e5 i al evighed \u201d<\/p>\nDan 2,44<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n
Men Daniel beskriver dette konged\u00f8mme som en sten, der vokser<\/em> til et stort bjerg. Det sker ikke p\u00e5 \u00e9n dag. Det fylder ikke jorden p\u00e5 en dag. Det er det samme, som Jesu lignelser sl\u00e5r fast. Evangeliets kraft er ikke en ydre kraft, der gennemtvinger en ny verdensorden. Det er \u00c5ndens usynlige, men dog alm\u00e6gtige kraft.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r Jesus siger at Himmeriget er kommet n\u00e6r, handler det om at Daniels sten er kommer rullende. Riget er ved at blive etableret.<\/p>\n\n\n\n
Tr\u00e6et et symbol p\u00e5 kongemagt<\/h2>\n\n\n\n
Det er ogs\u00e5 v\u00e6rd at bem\u00e6rke, at Jesus i sin beskrivelse at sennepstr\u00e6ets blomstring, (det bliver \u201dst\u00f8rre end alle andre planter og bliver et helt tr\u00e6, s\u00e5 himlens fugle kommer og bygger rede i dets grene\u201d) refererer til de mange steder i det Gamle Testamente hvor kongemagt sammenlignes med tr\u00e6er.<\/p>\n\n\n\n
I Dommerbogen 9 bliver Abimelek og de andre af Gideons s\u00f8nner sammenlignet med skovens tr\u00e6er og Abimeleks grusomme og uretf\u00e6rdige kongemagt sammenlignes med en tj\u00f8rnebusk.<\/p>\n\n\n\n
I Ezekiel 17 sammenlignes Judas sidste konger f\u00f8rst med et cedertr\u00e6 og s\u00e5 med et vintr\u00e6, der i sin svaghed m\u00e5 krybe under andre konger. Men Herren lover at han en dag vil plante et skud fra det h\u00f8je cedertr\u00e6:<\/p>\n\n\n\n
\nP\u00e5 Israels h\u00f8jeste bjerg planter jeg det. Det skal s\u00e6tte grene og b\u00e6re frugt, s\u00e5 det bliver et pr\u00e6gtigt tr\u00e6; alle vingede fugle skal bo i det, i n\u00e5lehangets skygge skal de bo.\u00a0 S\u00e5 skal alle skovens tr\u00e6er forst\u00e5, at jeg er Herren. Jeg ydmyger det h\u00f8je tr\u00e6 og oph\u00f8jer det lave, jeg lader det friske tr\u00e6 visne og lader det visne blomstre. Jeg, Herren, har talt, og jeg vil g\u00f8re det. <\/p>\nEz 17,23-24<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n
S\u00e5ledes forudsiger Ezekiel Kristi konged\u00f8mme.<\/p>\n\n\n\n
I Daniel 4 bliver Nebukadnesars kongemagt sammenlignet med et stort tr\u00e6, i hvis grene himlens fugle bygger rede og under hvis skygge jordens dyr finder hvile. S\u00e5ledes levede mange folkeslag under Babylons beskyttelse og m\u00e5tte underordne sig for at kunne leve i tryghed. Men Nebukadnesars tr\u00e6 blev hugget om og hans kongemagt blev taget fra ham, indtil han ydmygede sig under Gud.<\/p>\n\n\n\n
Men nu omtaler Jesus sit eget konged\u00f8mme som et sennepstr\u00e6, der lige s\u00e5 langsomt bliver stort. Og s\u00e5ledes ser Kristi konged\u00f8mme ud i denne verden. Da Jesus f\u00f3r til himmels og satte sig ved Faderens h\u00f8jre h\u00e5nd, var Kristi herred\u00f8mme en etableret realitet. Men vi ser endnu ikke alt underlagt ham (Hebr 2,8), men vi ved at Faderen nu er i gang med at l\u00e6gge alt under hans f\u00f8dder (1 Kor 15,25).<\/p>\n\n\n\n
Lad os derfor v\u00e6re ved godt mod. Kristus har taget s\u00e6de p\u00e5 sin herligheds trone. Og himmeriget vokser ganske um\u00e6rkeligt, men dog ustandseligt.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
I forl\u00e6ngelse af artiklen fra sidste uge, har jeg besluttet at bruge lidt tid p\u00e5 at betragte et par af de lignelser om Himmeriget, som Jesus fort\u00e6ller i Matth\u00e6usevangeliet, nemlig lignelserne om sennepsfr\u00f8et og om surdejen i Matth\u00e6us 13,31-33: Han fortalte dem en anden lignelse: \u00bbHimmeriget ligner et sennepsfr\u00f8, som en mand tog og s\u00e5ede … L\u00e6s videre “Sennepsfr\u00f8et, surdejen og Daniels sten”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"inline_featured_image":false,"footnotes":""},"categories":[9,8],"tags":[5,7,4],"class_list":["post-25","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-bibeludlaegning","category-eskatologi","tag-daniel","tag-jesu-lignelser","tag-postmillenialisme"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/reformatio.org\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/25","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/reformatio.org\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/reformatio.org\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/reformatio.org\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/reformatio.org\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=25"}],"version-history":[{"count":3,"href":"http:\/\/reformatio.org\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/25\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":28,"href":"http:\/\/reformatio.org\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/25\/revisions\/28"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/reformatio.org\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=25"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/reformatio.org\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=25"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/reformatio.org\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=25"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}